Hola – Come dance with us to the manu chao!
Det var det herrens år 1996.
Mørke kræfter spredte sig over det lille land højt mod nord. Nætterne var lange og kolde og folket fortvivledes. Dystre stemmer hviskede i vinden, at de lyse tider ej mere ville komme og dette forpestede og formørkede landets sjæle. Overalt fortrak folk til deres trygge stuer bag lukkede døre, bange for hvad der gemte sig i de sorte skygger. Deres sind fyldtes af frygt for alt det mørke. Børnenes latter forstummede og de ældre slap deres kolde tag i livet; for hvad sad der i mørket og hviskede?
Men selv i denne fortabte tid anedes et lys i mørket; thi én mand ville ej give sin sjæl til det der aldrig kunne glædes. Gogging var hans navn; Bent Gogging. Og ved dette navn ville han altid adlyde. Sær så han ud, hans fødder bevægede sig altid i sælsomme trin og i sit nettoslips og salsasko var han ej som andre. Sidst i oktober, da mørket havde efterladt byerne tomme begav han sig af sted. Af sted for at finde hvad der, dér i skyggernes mørke efterlod folket uden håb om lysere tider.
Selv var han ikke bange; thi musikken og glæden fyldte hans sjæl og med sine sælsomme trin forsvandt han ud i gaderne og lod sig opsluge af mørket. Hans færd tog ham gennem tomme gader, mørke gyder helt til udkanten af byen. Og der fandt han hvad han søgte. Men det han fandt, overraskede ham; væsner han ej havde set før. Bevingede skabninger, troldmænd, feer og alfer. Engle, dæmoner, Elvis og Hitler. Gogging var ikke en frygtfuld mand og spurgte,” hvad laver i her og hvorfor forpester i de stakkels sjæle der blot vil være i fred”?
Hitler trådte frem og sagde,” de er blevet slaver af tid og er i rummet fastlænket. De bør høre nattens råb, thi kun det kan sætte dem fri”.
”Men de er jo bange for jer og som tiden har passeret siden I kom, er deres sjæle formørket og livet har mistet sin mening. Jeg beder jer lad dem være”, sagde Gogging.
Frem af flokken trådte en engel. Hendes skønhed var blændende og med en stemme der kærtegnede hans sind sagde hun: ”Vi er her for at give folket mystikken og glæden tilbage i deres forsmåede liv, for det havde de tabt allerede før vi kom. Men vi behøver din hjælp”. Hun rakte ham et papir hvorpå der stod:
Vesterbrogade 70 4 th klokken 2100
Kom udklædt
”Hvis du kan få folket til festen vil de igen finde glæden i livet”. Hun lagde blidt sin hånd på hans bryst, kyssede ham og sagde:
Kun du kan hjælpe os. Dine trin vil sprede glæde og så vil folket komme. Så dans alt hvad du har lært. Dans, dans for satan”!!
Fortryllet at hendes kys begyndte fødderne at bevæge sig i de mest forunderlige takter og hans underliv roterede i paralyserende affekter.
For hvert hus han passerede på sin vej strømmede folk til deres vinduer, for de blev draget af hans dans. Mændene ville være som ham og kvinderne var tryllebundet af hans pulserende underliv.
Invitationerne regnede ned over byen, bragt dertil af hvad der lignede engle og de kunne ej blive væk, da mindet om de magiske trin og det roterende underliv fik folk til at glemme deres frygt og begive sig ud i mørket en kold oktober aften.
Festen bragte glæden tilbage til det ellers glemte land og siden hen er denne dag blevet fejret, for at holde kedsomheden og livets trivialiteter væk.
Skal du med? Så kom og nyd vores bar med billige priser
Skal du have nogen med? Så ring Bent Gogging 61 61 75 66 /Sofie Engel 25 48 72 71
